Hans skole registrerede 554 voldsomme episoder på et år, og det er en god ting: »Første skridt er at bryde tabuet«

De fremstår umiddelbart som brodne kar; Skolerne med hundredvis af registreringer af vold. En sådan skole er den københavnske folkeskole Lundehusskolen. Sidste år havde skolen 554 arbejdsulykker i kategorien vold. Men bag tallene ligger der ifølge skolens leder, Kim Stenholm Paulsen, en vigtig pointe. Hans skole registrerer alle former for uhensigtsmæssig adfærd og parkerer det i kategorien vold. Den viden bruger skolen til at analysere, hvorfor episoderne sker, og hvordan de kan forebygges. Det er ifølge ham ikke retvisende, at hans skole har hundredvis af registrerede episoder, mens andre stort set går fri. »Det kan jo se godt ud, hvis en skole næsten ikke har nogen episoder. Men det, der ligger bag, er i så fald, at vold ikke bliver registreret,« siger skolelederen, da Berlingske møder ham på skolen, der ligger i smørhullet mellem Østerbro og Københavns Nordvestkvarter. »Jeg har lederkollegaer, der siger til mig, at jeg burde slappe lidt af med de registreringer. Og som siger, at ‘hos os er personalet ikke så sarte’.« Af de 554 episoder skete 459 af dem i skolens specialklasse. De 95 episoder i den almene skole er dog også topscorer i København. Men Lundehusskolens mange episoder i 2024 er ikke et udtryk for, at personalet er sart, mener skolelederen. Ifølge ham handler det om at indsamle viden og lægge den frem. Om at bryde med illusionen om, at nogle skoler ikke har voldelig adfærd. Det handler om at italesætte et tabu. Derfor registrerer skolen alt. Afmagt bliver registreret som vold. Trusler og grænseoverskridende sprog registreres også som vold. »Det kan godt være, at vi risikerer en dårlig historie i medierne, fordi vi har høje tal. Men hvis skoler ikke registrerer, er det fordi de ikke arbejder med det her problem,« siger han. Mørketallet Berlingske har de seneste måneder beskrevet, at vold og trusler udgør et stort problem på en lang række folkeskoler landet over. Men mørketallet er stort, fordi selv skoler med massive problemer ikke registrerer vold. Det fremgår blandt andet af Arbejdstilsynets rapporter og en række andre dokumenter og sagsakter, som Berlingske har gennemgået. »Der er et stort mørketal […] idet de ansatte ikke registrerer hændelser,« lyder det i en rapport fra Arbejdstilsynet på en skole på Sjælland. »Virksomheden har ikke i tilstrækkelig grad instrueret de ansatte i at registrere hændelser med vold,« står der i en rapport fra en skole i Nordjylland. »Voldsomme hændelser registreres ikke«, skriver Arbejdstilsynet om en skole nord for København. Efter Berlingskes afdækning har en række blå partier bedt om en national kortlægning af problemet. Og i sidste uge foreslog De Konservatives rådmand på Frederiksberg Laura Lindahl, at alle skoler skal pålægges at registrere alle episoder med vold og lægge det offentligt ud. Et lignende tiltag i København vil antageligvis få Lundehusskolen til at fremstå mindre som et broddent kar. I dag har to naboskoler, Nørre Fælled Skole og Holbergskolen, i samme periode registreret otte arbejdsulykker i kategorien vold – tilsammen. »Det er en god idé, at alle skal registrere på den samme måde,« siger Kim Stenholm Paulsen. Han mener dog ikke, at tallene bør lægges offentligt frem. Berlingske har fået tallene via aktindsigt. »Det bliver en udskamningsliste,« siger han. Hvorfor mener du ikke, at forældre skal kunne se de tal? »Jeg har intet imod at være åben. Jeg siger til alle nye forældre, at vi nogle gange har voldsomme hændelser, men sådan en liste skal ledsages af nuancer. Vi arbejder jo faktisk enormt meget med det,« siger han. En blodig blender Lundehusskolen er en skole med en blandet elevgruppe. Skolen har 37 procent elever med ikkevestlig baggrund. Og der kan være elever på skolen, der kommer fra hjem med vold, alkohol og psykisk sygdom. Men Lundehusskolen er også en skole, der de seneste år har forbedret sig på afgørende parametre som afgangskarakterer og elevtal. Og Kim Stenholm Paulsen vil uagtet tallene ikke kalde Lundehusskolen en særligt voldsramt skole. Konflikter, afmagt og trusler findes også på ressourcestærke skoler. Også på den ressourcestærke Sølvgades Skole hvor han tidligere var leder, siger han. »Konflikter er med til at modne os som mennesker og er en uundgåelig del af at indgå i et fællesskab,« siger han, men anerkender, at Lundehusskolen »har problemer, der er større end hos nogle andre.« »Men problemet er overalt. Når man kun kigger på registreringer, bliver nogle skoler udskammet til en grad, hvor de til sidst ikke tør tale om, at de her problemer eksisterer og er reelle,« siger han. Det er en pointe, Kim Stenholm Paulsen gerne turnerer med. Debatten, som er afledt af Berlingskes dækning, har ifølge Kim Stenholm Paulsen været »voldsom«. »Jeres dækning har været god, fordi den har vist, at der virkelig er berøringsangst. Det første skridt er at bryde tabuet. Men debatten bliver hurtigt unuanceret. Lige nu putter vi alt ned i en blender, og så kommer der nærmest blod ud af den blender,« siger han. Men han er bevidst om, at problemet med vold eksisterer bredt i folkeskolen. Og at det fylder mere end for ti år siden. »Der er flere børn, der har svært ved at indgå på fællesskabets præmisser. Jeg oplever, at der er flere børn, der hurtigt slår over i affekt,« siger han og laver en knipsebevægelse med fingrene. Det er skolens største problem Eksperter, politikere og en lang række sagsdokumenter har især blotlagt tre problematikker, der medfører forråelse af folkeskolen: Inklusionen af børn med særlige behov og diagnoser i folkeskolen. En moderne opdragelse, hvor børn får alle behov opfyldt og ikke lærer at være i et fællesskab. En på skoler i visse områder fejlslået integration blandt elever med ikkevestlig familiebaggrund. Skolelederen mener, at inklusionen er den største udfordring. »Det er hele folkeskolens største udfordring på nuværende tidspunkt. Det skal vi tage megaseriøst, for der er mange gode intentioner, men vi skal også være realistiske«. Kim Stenholm Paulsen afviser ikke de andre to problematikker. Han kan dog ikke genkende, at ikkevestlige elever skulle have en særlig adfærd på hans egen skole. »Men der er noget med socioøkonomi, og hvis man kommer med meget bagage hjemmefra. Og der kan man selvfølgelig tale om, at den gruppe er overrepræsenteret,« siger han. Hvad gør vi nu? På Lundehusskolen har de mange registreringer gjort Kim Stenholm Paulsen klogere. Da skolen begyndte at indsamle data, så han tydeligt, at især tre faktorer var afgørende for, om elever tabte fatningen: Tid, sted og relation. »Den viden har vi brugt til at sætte nogle klare rammer for ungerne. Det har betydet, at vi i dag næsten er nede på nul af de rigtigt grove episoder,« siger han. Derfor møder nogle børn et kvarter senere, hvis de har brug for en rolig morgen. Derudover har skolen sørget for, at dagene er ensartede, at det er genkendelige voksne, og at man møder det samme sted hver dag. »Og så skal strukturerne være de samme i matematiktimen som i dansktimen. Det er simpelthen afgørende for at drive skole i dag.« Ifølge skolelederen kræver den moderne skole, at lærerne skal lave individuelle aftaler med elever, der har behov for dette, og i dag skal der tages endnu mere højde for alle elevers individuelle udvikling og behov. Eksempelvis aftaler lærerne på skolen med nogle af børnene inden en time, at de kan trække et eller sommetider to »pausekort«. Så kan de tage en lufter under timen. Det tager tid. Det kræver hænder, mener han. »Jeg vil ikke være ham, der bare peger på flere hænder som løsning. Men flere hænder er afgørende, ellers bliver opgaven svær at løse.« Konsekvensen retur Andre har ellers efterlyst konsekvens som et middel mod grænseoverskridende adfærd. Det gælder blandt andre undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han har til Berlingske ytret ønske om et opgør med en visse steder “slatten” pædagogik. Men sådan en udmelding skurrer i Kim Stenholm Paulsens ører. »Jeg er ikke imod konsekvens. Men jeg er rigtigt bange for, at vi simpelthen får flere konflikter på den måde,« siger skolelederen. På hans egen skole er der ellers også konsekvens. I udskolingen har Lundehusskolen nultolerance over for at slå andre. Ellers bliver man bortvist som minimum resten af dagen – uanset konteksten. Er det ikke præcis det, ministeren efterlyser? At konsekvens kan bruges som en sidste mulighed? »Det, jeg er bekymret for, er at vi glemmer pædagogikken, og vi tror, konsekvens er svaret. For det er det ikke. Svaret er pædagogik.« Det lyder nærmest som om, du er enig med ministeren i, at der skal være konsekvens, men først når pædagogikken ikke rækker. »Ja, så tror jeg også, vi er enige. Jeg forstår også godt, at en politiker skal tage en megafon og råbe højt, når der er et problem. Men det her er en megakompleks opgave. Og jeg tror, det er vigtigt, at vi er præcise,« siger han. Vold og trusler tager kræfter Skolelederen indrømmer, at grænseløs adfærd fylder på en skole. Blandt andet for de lærere, der bliver udsat for ting, de ikke er uddannet til at håndtere. Forældrene reagerer også skarpt, hvis der er grove episoder. »De skriver deres børn ud med det samme. Det er ikke særligt fedt at få en vred mail fra forældre, der synes, jeg er en klaphat.« »Der må jeg erkende, at jeg kan føle mig uduelig,« siger han og smiler. »Men så må man komme op på hesten igen.« https://www.berlingske.dk/samfund/hans-skole-registrerede-554-voldsomme-episoder-paa-et-aar-og-det-er-en-god